BKF-pris hylder kunstnernes egne udstillingssteder

»Kunstneres egne udstillingssteder og projekter er drevet af et beundringsværdigt engagement og er ofte delvist finansieret af kunstnernes egne midler. De spiller en vigtig rolle for udviklingen i hele kunstlivet, og fortjener langt mere anerkendelse og synlighed.«

Sådan lyder det fra Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF), der sammen med forbundets bestyrelse står bag BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder.

Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder består af tre uddelinger på hver 25.000 kr., som i år uddeltes ved en festlig sammenkomst:

Fredag 26. oktober 2018 kl. 15-18 i Carlsberg Akademiets Pompejisal i København.

Se vinderne af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2017 og læs juryens motiveringer her…

Se vores lille video om BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder her…

Alle kan nominere
I løbet af sommeren kan alle interesserede indstille et eller flere kunstnerdrevne steder til prisen ved at sende en mail til bkf@bkf.dk med 10-15 linjers begrundelse for nomineringen.

Fristen er 15. august 2018.

Se alle de nominerede til Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2017, klik her…

Læs reportage fra sidste års prisfest og se motiveringerne for tildelingerne af priserne til sidste års vindere, klik her…

Vær med til at fejre kolleger
»Vi håber, at mange også i år vil nominere kunstnerdrevne steder. På den måde er vi alle med til at synliggøre og hylde kollegers arbejde,« siger Nis Rømer og tilføjer:

»Kunstnerdrevne udstillingssteder skaber faglige muligheder for andre kunstnere og bidrager med kritisk tænkning, eksperimenter og nye former for visuel kultur. Det er en særlig form for kollegiale samarbejder, der ofte eksperimenterer med rammerne og formen for, hvordan kunst kan vises. Alle bidrager de til at forny og udvikle kunstscenen. Med prisen ønsker BKF at anerkende det væsentlige kunstneriske udviklingsarbejde, der udføres i disse projekter.«

Pengene til prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder kommer fra BKF’s andel af Copydans kollektive midler, der således kommer hele standen til gode.

Kriterier:
Årets kunstnerdrevne udstillingssteder kan både være permanente og midlertidige. Kriteriet er, at stedet er drevet af billedkunstnere (evt. i samarbejde med formidlere eller andre faggrupper). Individuelle kunstneres udstillinger kommer ikke i betragtning. Præmieringen er tænkt til nye initiativer og udstillinger fremover.

Læs Fagbladet Billedkunstneren #4 2016 med tema om kunstneres selvorganisering, klik her…